Pension i Øresundsregionen

Pension Consult tilbyder uvildig rådgivning om forsikring og pension til jeres ansatte på tværs i Øresundsregionen i samarbejde med Vågen Försäkringsbyrå. Dette omfatter rådgivning for:

  • Grænsegængere
  • Ud- og indstationerede

Vi har stor viden vedrørende pensionsordninger i Danmark og Sverige – herunder de særlige problemstillinger, der gælder for grænsegængere. Mange virksomheder med medarbejdere på begge sider af Øresund har ønsker om:

  • Samordning af pensionsordningerne så medarbejderne på begge sider af sundet har lige pensionsvilkår
  • Sikre fradrag i bopælslandet for medarbejdernes pensionsindbetalinger i arbejdslandet
  • Rådgivning til medarbejderne om fritagelse for pensionsafkastskat (PAL) i Danmark
  • Hjælp til ansøgning om udbetaling af egne og offentlige pensioner i Danmark eller Sverige
  • Samlet overblik over pensioner i Danmark og Sverige
  • Hjælp til forståelse af det danske og svenske pensionssystem
  • Behov for kommunikation om pensionsordningen

Vores rådgivning er målrettet en totalløsning – evt. i samarbejde med jeres revisor. Dette omfatter rådgivning om:

  • Hidtidig pensionsordning i Sverige og Danmark
  • Fremtidig løsning om forsikring og pension
  • Senere tilbagevenden til ansættelse i det oprindelige land
  • Størrelsen af social sikring fra de to lande

Det er målet at finde den for jer og den ansatte mest fordelagtige løsning, herunder skattemæssig optimering samt sikring af at hidtidige forsikringsdækninger ikke mistes af helbredsmæssige årsager.

Vi giver overblik over den samlede forsikringsdækning og opsparing og hjælper med de praktiske problemer i forbindelse med selvangivelse mv.

Den samlede pakke skal for jer og medarbejderne sikre:

  • Tryghed
  • Let kommunikation
  • Enkel administration
  • Samlet økonomi

Vi er rådgivere hos Øresunddirektbusiness. Læs mere her: Øresunddirektbusiness.